Gå til hovedindhold

Styrket ungestøtte: Ingen anbragte unge overlades til sig selv, når de fylder 18 år

Ingen anbragte unge skal overlades til sig selv, når de fylder 18 år. Uanset om den unge takker ja eller nej til ungestøtte (tidligere efterværn), skal vi sikre indsatser, der støtter et stabilt og handlekraftigt liv – og hjælper de unge godt ind i voksenlivet.

Indhold

    Den opgave løfter vi ikke godt nok i dag. Alt for mange anbragte unge er bekymrede for, hvad der skal ske efter deres 18-års fødselsdag, og alt for mange tidligere anbragte mister fodfæste i overgangen og flytter hjemmefra til hjemløshed. 

    Vi skal i langt højere grad designe en fleksibel ungestøtte, som ikke slipper de unge, før de har en bolig, et stabilt netværk og er i job eller uddannelse. Og så skal vi efterlade en åben dør, så de unge altid har mulighed for at vende tilbage senere i livet, hvis de får brug for vejledning, hjælp og støtte. 

    Derfor har vi: 

    Sat gang i et 4-årigt forsøg med ungestyret støtte i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond, hvor de unge i vid udstrækning er med til at bestemme indholdet af støtten, og hvem der skal yde støtten. Tidligere anbragte skal have mere selvbestemmelse og handlekraft i overgangen til voksenlivet. 

    Afsat 750.000 kroner til at etablere Ungestøttecaféen. Et tilbud, hvor unge kan få hjælp og vejledning samlet ét sted. Ungestøttecaféen åbner i Vestergade 58 i august 2025.  

    Sat gang i etableringen af flere lokale bomuligheder til tidligere anbragte unge, hvor de bliver en del af et miljø med andre unge. Formålet er understøtte mestring og trivsel i et ungemiljø i overgangen til voksenlivet. 

    Fokus på, at anbragte unge får lavet en koordineret plan for både uddannelse, beskæftigelse og sociale indsatser omkring det 18. år

    Sidst opdateret: 13. november 2025