Det vil vi
I Sociale Forhold og Beskæftigelse arbejder vi med alt det, der er svært – men også med alt det vigtigste. Nemlig vejen til gode liv – også når udfordringer kan gøre vejen svær at gå.
Vi udvikler hele tiden vores tilbud og måder at arbejde på. Men vi har i perioder særligt fokus på udvalgte mærkesager – ofte prioriteret af vores byråd og rådmand.
Her kan du læse, hvad vi særligt sætter fokus på lige nu.
Vi vil sikre bedre børneliv og lige muligheder for alle børn og unge i Aarhus
Alle børn og unge i Aarhus skal have en tryg opvækst og lige muligheder for et godt liv.
Derfor har vi lanceret en handleplan med 16 initiativer, der styrker tidlig indsats, familiepleje, ungestøtte og forebyggelse af vold og kriminalitet. Målet er at skabe bedre rammer, mere støtte og sikre, at ingen børn overlades til sig selv.