Gå til hovedindhold

Risikofaktorer: Kriminalitet og vold i familier

I Aarhus har vi afdækket, at kriminalitet i nære relationer går i arv: Børn af kriminelle forældre – eller børn med kriminelle søskende – ender alt for ofte selv i en kriminel løbebane.

Indhold

    Derfor mener vi, at vi i langt højere grad skal sidestille kriminalitet i familien med andre klassiske omsorgssvigt som misbrug og vold. Kriminalitet i familien er et svigt, som i sig selv kan være grund til at sætte tidligt og konsekvent ind med forebyggende indsatser og tvangsanbringelser for at hjælpe barnet til at bryde mønstret. 

    De samme mønstre ser vi med vold i familier. Forskning viser, at mange viderefører volden, hvis de er vokset op i voldelige hjem. Der er behov for, at vi kigger vores indsatser kritisk igennem og undersøger, om vi kan gøre endnu mere for, at flere børn vokser op i trygge og kærlige hjem.

    Vi har et velfungerende samarbejde med Østjyllands Politi og andre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune om at udvikle og styrke vores indsatser. Men der er brug for, at vi gør mere og sætter tidligere ind for at hjælpe børnene. 

    Derfor vil vi: 

     Arbejde for, at alvorlig og vedvarende kriminalitet i familien i højere grad kan udløse forebyggende indsatser og anbringelser.

    Vi giver kommunens initiativer mod vold i familier et eftersyn med henblik på at styrke indsatsen.

    Sidst opdateret: 13. november 2025