Rådmanden Anette Poulsens forord: Bedre børneliv

Det ved jeg blandt andet fra min tid som formand for tvangsfjernelsesudvalget, hvor vi hjælper udsatte børn til et bedre liv uden for hjemmet. Oftest i en plejefamilie, fordi det er bedst for barnet med en så almindelig opvækst som muligt. Og nogle gange på et børne- og ungehjem, fordi barnet har brug for specialpædagogisk støtte. 

Det er hjerteskærende at være vidne til, hvordan nogle børn udsættes for massivt omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold i familien. Men det er lige så foruroligende, at vi som et rigt velfærdssamfund ikke formår at hjælpe tilstrækkeligt og sikre lige muligheder for alle. Hvorfor lykkes vi ikke godt nok, når vi investerer massivt i området, og vores medarbejdere lægger hjerteblod og høj faglighed i arbejdet med at skabe gode børneliv? Vi har brug for mere viden på området. Men vi har også brug for handling.

Vi ved, at dårlige børneliv giver dårlige voksenliv. Halvdelen af alle anbragte får ikke folkeskolens afgangseksamen. Hver tredje unge, der rammes af hjemløshed, har været anbragt som barn. Anbragte unge er overrepræsenteret, når det gælder depression, spiseforstyrrelse og selvskade. Risikoen for at ende i kriminalitet og stofmisbrug stiger, jo længere vi venter med en anbringelse. 

Det kalder på en mere offensiv anbringelsespolitik, hvor vi sætter tidligere ind og forebygger de årelange svigt, der berøver børn et godt liv.

De fleste anbringes først i teenageårene, og samtidig har vi nogle af landets største og mest belastede bydele med store sociale udfordringer. Jeg synes, det er et bekymrende billede, som vi bør handle på. 

Jeg er kommet til den erkendelse, at vi ofte venter for længe med at gøre det nødvendige. Vi skal i højere grad anbringe tidligere i børnenes liv. Vi skal styrke kvaliteten af vores anbringelser. Og vi skal erkende, at en anbringelse nogle gange kan være en del af forebyggelsen, fremfor altid sidste løsning.

Det bliver min politiske hovedprioritet for 2025, at vi styrker anbringelsesområdet og i højere grad definerer det som en del af det forebyggende arbejde i udsatte familier. Det indebærer konkret, at vi skal arbejde med en række eksisterende og nye tiltag.

Det indebærer også, at vi på tværs af byrådspartierne bør forpligte os på en langsigtet plan for anbringelsesområdet, der rækker ud over en given valgperiode. Det vil jeg arbejde for, så alle børn får en reel chance i livet. Det er dyrt på den korte bane, men gevinsten venter, når den trygge opvækst fører til et godt voksenliv med uddannelse, job og selvforsørgelse. Det gælder økonomisk, men vigtigst af alt menneskeligt.

Anette Poulsen
Rådmand 
Sociale Forhold og Beskæftigelse